Ordet Foundation
Del denne side



DET

WORD

SEPTEMBER 1915


Copyright 1915 af HW PERCIVAL

MOMENTER MED VENNER

Hvad opfordrer os til at forkynde for vores meninger? I hvilket omfang tillader vi at modsætte os vores meninger til andres?

En mening er et resultat af tænkning. En mening er et synspunkt mellem ren tro og viden om emner eller ting. En, der har en mening om en ting, kan skelnes fra dem, der enten har kendskab til eller blot en overbevisning om emnet. Man har en mening, fordi han har tænkt over emnet. Hans mening kan være korrekt eller forkert. Om det er korrekt eller ej vil afhænge af hans præmisser og måde at ræsonnere på. Hvis hans ræsonnement er uden fordomme, vil hans meninger normalt være korrekte, og selvom han starter med forkerte præmisser, vil han bevise, at de er forkerte i løbet af hans ræsonnementer. Hvis han imidlertid lader fordomme gribe ind i hans ræsonnement, eller baserer sine præmisser på fordomme, vil den opfattelse, han danner sig, normalt være forkert.

De meninger, som en mand har dannet, repræsenterer ham sandheden. Han kan være forkert, men han mener, at de er rigtige. I mangel af viden vil en mand stå eller falde af hans meninger. Når hans meninger vedrører religion eller noget ideal, mener han, at han skal stå op for dem og føle en impuls for at få andre til at vedtage sine meninger. Derefter kommer hans prolytisering.

Det, der tilskynder os til at proselytisere for vores meninger, er den tro eller viden, som vores meninger hviler på. Vi kan også blive tilskyndet af ønsket om, at andre skal nyde godt af det, som vi anser for godt. Hvis der til ens underliggende viden og lysten til at gøre godt føjes personlige hensyn, kan bestræbelserne på at omvende andre til ens egne meninger udvikle fanatisme, og i stedet for godt vil der ske skade. Fornuft og god vilje bør være vores guider i at proselytisere for vores meninger. Fornuft og god vilje giver os mulighed for at præsentere vores meninger i argumentation, men forbyder os at forsøge at tvinge andre til at acceptere dem. Fornuft og god vilje forbyder os at insistere på, at andre skal acceptere og blive omvendt til vores meninger, og de gør os stærke og ærlige til at støtte det, vi tror, ​​vi ved.

En ven [HW Percival]