Selve Materiet og Åndens Selv kan aldrig mødes. Et af de to skal forsvinde; der er ikke plads til begge.

Ak, desværre, at alle mænd skulle have Alaya, være en med Den Store Sjæl, og at Alaya burde så lidt benytte dem!

Se, hvordan som månen, afspejlet i de rolige bølger, reflekteres Alaya af de små, og ved den store er spejlet i de mindste atomer, men alligevel undlader at nå alles hjerte. Ak, at så få bør vinde ved gaven, den uvurderlige velsignelse for at lære sandheden, den rigtige opfattelse af eksisterende ting, kendskabet til det ikke-eksisterende!

Stilens stilhed.

DET

WORD

STOF

Som ordet betyder, er "substans" det, der ligger til grund for eller står under. Det stof, der ligger til grund for eller står under, er det manifesterede univers.

Ordet "mulaprakriti" som brugt af de gamle arierne udtrykker sin egen betydning endnu mere perfekt end vores ordstof. ”Mula” betyder rod, ”Prakriti” natur eller materie. Mulaprakriti er derfor at oprindelse eller rod, hvorfra natur eller materie kommer. Det er i denne forstand at vi bruger ordet substans.

Stoffet er evigt og homogent. Det er kilden og oprindelsen af ​​al manifestation. Stof har mulighed for at identificere sig med og dermed blive bevidsthed. Stoffet er ligegyldigt, men roden hidtil springer. Stof er aldrig åbenbart for sanserne, fordi sanserne ikke kan opfatte det. Men ved meditation på det kan sindet passere ind i stoffets tilstand og der opfatter det. Det, der opfattes af sanserne, er ikke substans, men underinddelinger af den laveste bevægelse fra substans i deres forskellige kombinationer.

Gennem stoffet er bevidstheden altid til stede. Den evigt nuværende bevidsthed i substansen er selvbevægelse. Selvbevægelse er årsagen til stoffets manifestation gennem de andre bevægelser. Stof er altid det samme som stof, men oversættes gennem universel bevægelse til åndemateriale. Åndens materie er atomisk. Ånden er begyndelsen på universer, verdener og mænd. På grund af samspillet mellem bevægelserne bliver ånden oversat til bestemte tilstande eller betingelser. Det ene stof bliver to, og denne dualitet hersker i hele manifestationsperioden. Fra det mest åndelige til det væsentligste på cykelens nedadgående bue, så tilbage til universel bevægelse.

Åndens materie udgør de to uadskillelige modsætninger, eller poler, der er til stede i alle manifestationer. I sin første fjernelse fra stof ser spiritus frem som ånd. Dens syvende fjerner udad eller nedad er vores brutto materie. Materiel er det aspekt af substansen, som er flyttet, støbt og formet af den anden pol i sig selv, som kaldes ånd. Ånd er det aspekt af substans, der bevæger, energier og former den anden pol i sig selv, som kaldes materie.

I sin udadgående eller nedadgående bevægelse er det, der var substans, men som nu er dualitetens ånd, imponeret og givet retning, impuls og skæbne, fra de lavere kongeriger til mennesket, ved syntetisk bevægelse. Hvis ånden er lige så afbalanceret, identificerer den sig selv med selvbevægelse, som er det højeste udtryk for bevidst stof og er udødelig, væsentlig og guddommelig. Hvis imidlertid sindet eller den analytiske bevægelse ikke bliver balanceret og identificeret med selvbevægelse, bliver det igen og igen whirled gennem de konstant tilbagevendende perioder med involution og evolution.

Hver krop eller form er køretøjet til princippet over det, og er igen det informerende princip til kroppen eller form under det. Den åndelige udvikling består i omdannelsen af ​​materie fra den nedre til de højere grader; hver vestre er et køretøj til refleksion eller udtryk for bevidsthed. Hemmeligheden med at opnå er ikke ved at opbygge og blive knyttet til organer eller former, men i værdiansættelse af køretøjet kun som et middel til at opnå det endelige formål med al indsatsbevidsthed.

Bevidstheden er på ingen måde anderledes i en klump af ler end i verdens frelser. Bevidstheden kan ikke ændres, fordi det er uforanderligt. Men det køretøj, gennem hvilket bevidstheden udtrykkes, kan ændres. Så det materielle i sin fysiske tilstand og form ville ikke være i stand til at reflektere og udtrykke bevidsthed, som ville være en Buddha eller Kristi beklædning.

Universer kommer og går som dagene i ubegrænset tid, for at sagen kan oparbejdes fra den mest enkle og uudviklede tilstand til den højest mulige intelligens: fra sandkorn eller natursprit til en ærkeengel eller universel navnløs guddom. Det eneste formål med stoffets indvinding som åndemateriale i form og om udvikling af åndemateriale til substans er: opnåelse af bevidsthed.